Mine fugle
Fotokollektion - Jordbærhovedet unger TRYK HER
Fotokollektion - Sodbrunhovedet unger TRYK HER
Gennem årene har mit fuglehold ikke ændret sig meget. Det har hele tiden været arterne med hvid øjenring. Det startede med halvt rødhovedet og halvt sorthovedet, men de rødhovedet fik hurtigt størstedelen af min opmærksomhed. Dels fordi de var lettest at få i spændende mutationer, men også fordi dem jeg havde, viste sig at være ret gode. De senere par år er også sodbrunhovedet og jordbærhovedet kommet ind i mit fuglehold, og de jordbærhovedet, sodbrunhovedet og rødhovedet er ligeligt fordelt, mens jeg i sorthovedet ikke har det helt store. Gennem tiden har jeg arbejdet med diverse mutationer i både sorthovedet og rødhovedet og har opdrættet en del forskellige mutationer. Bla. Lutino, DEY, mørk faktor, blå, dominant broget, viol, pastel, slaty mm. Jeg har blandt andet været først i Danmark med slaty og misty mutationen. I sorthovedet har jeg ligeledes lavet en del forskellige mutationer.
Her vil jeg fortælle kort om de arter jeg arbejder med og hvad jeg arbejder med indenfor de forskellige arter
Rødhovedet - Grøn - Slaty, misty, dominant broget, blå, viol, DEW mm.
Inden for den rødhovedet dværgpapegøje kører jeg med en grøn stamme. Denne stamme har jeg haft en del år, og kvaliteten er i dag helt i top. Stammen er bygget op omkring min egen gamle stamme, men der er også blod fra store danske og belgiske opdrættere.
Ydermere arbejder jeg med enkelte, men specielle mutationer indenfor den rødhovedet dværgpapegøje. Det drejer sig blandt andet om slaty, som jeg ved et tilfælde fik fat i. Denne mutation er en af de nyere. Udover slaty, arbejder jeg også med dominant broget, blå, DEW mm. Sidste skud på stammen er misty, som er en forholdsvis ny mutation og hvor jeg med stor sandsynlighed er den eneste i Danmark, som har dem
Sodbrunhovedet - Grøn - Dilute, misty
Inden for den sodbrunhovedet kører jeg med en grøn stamme. Denne stamme er forholdsvis ny i mit fuglehold, men fuglene stammer fra de allerbedste danske opdrættere. Blandt andet fik jeg i 2010 guld, sølv og bronze på mine sodbrunhovedet, på DAKs Landskåringsskue. Denne stamme holdes fri for mutationer.
Inden for den sodbrunhovedet kører jeg også med dilute og misty mutation, hvilke er de eneste 2 mutationer som er opstået i sodbrunhovedet, og derfor er de eneste artsrene mutationer indenfor denne art. Den dilute er opstået i Danmark i midten af 1990’erne, hvor der blandt grønne sodbrunhovedet fandtes 2 ”gullige” fugle. Senere viste det sig at være en helt ny mutation, som ikke fandtes i de andre arter, derfor kan man med 100 % sikkerhed sige at dilute er en artsren sodbrunhovedet mutation. Desværre røg fuglene til Holland og det er i dag utroligt svært at finde dilute uden andre mutationer. De fleste er parret med mørkfaktor, viol og blå, som ikke er opstået i sodbrunhovedet. Heldigvis lykkedes det mig at finde 3 grønne dilute, som umiddelbart ikke har været parret over andet end grøn.
Jordbærhovedet - Grøn
Inden for den jordbærhovedet arbejder jeg kun med grønne fugle. Denne art blev jeg lidt ”provokeret” til at starte op med. Gennem årene har jeg set langt over tusind jordbærhovedet. Desværre har under 10 % af disse fugle været ”gode”, hvilket jeg syntes er synd. Dels fordi folk ikke arbejder seriøst med at lave nogle gode fugle og dels fordi der fra Holland og Belgien er kommet en kæmpe mængde mutationer i jordbærhovedet, som alle stammer fra den rødhovedet dværgpapegøje og de andre 2 arter. Derfor er situationen for den jordbærhovedet kritisk og dette fik mig til at starte op med dem. Jeg har efterhånden fået samlet en del gode jordbærhovedet og har blod fra Schweiz, Danmark og Tyskland. Fra sidstnævnte har jeg en del, fra store opdrættere. Dvs. at jeg har fugle fra bla. europamesteren. Denne stamme af jordbærhovedet dværgpapegøjer er bygget op omkring en flok importfugle, som han for mange år siden fik fat i. Disse fugle er blandt de allerbedste jordbærhovedet i Europa. Af princip har jeg ikke fugle fra Holland og Belgien. Årsagen til at der findes forholdsvis gode fugle i Tyskland er, at man kun accepterer mutationer, hvor de er opstået og at der har været nogle seriøse opdrættere. Bla. Accepteres kun lutino i jordbærhovedet, og ikke blå, mørkfaktor og alle de andre farver som er kommet fra de andre arter.
Der ligger en stor udfordring i fremtiden, når vi snakker gode grønne jordbærhovedet dværgpapegøjer
Sorthovedet - Grøn - Pastel, dominant broget, viol
Den sorthovedet er den art, som jeg har mindst af i dag. Jeg ved egentligt ikke hvorfor, men man kan jo ikke have alt. Jeg har enkelte mutationer tilbage i sorthovedet, der i blandt nogle super gode pastelgrønne.
Jeg er på nuværende tidspunkt i gang med at samle nogle gode grønne sorthovedet sammen. Planen er at have 3 par i gode grønne sorthovedet. Fuglene bliver samlet sammen fra Tyskland og Belgien. Nu hvor man endelig skal have dem, kan man ligeså godt prøve at få det bedste at arbejde med.
Her
er et par gamle billeder, taget af Dirk van den Abeele, da han var på
besøg hos mig i Danmark







ULOVLIG KOPIERING AF BILLEDER OG TEKST TOLERERES IKKE!