Grundlæggende genetik

Hvis man arbejder med mutationer, er det nødvendigt med en viden om, hvad man gør. Hvis man ikke ved, hvad man gør, ender det i kaos, og man lukker nogle fugle ud på markedet, som man ikke rigtig ved hvad er. Det skaber kaos og kan være en trussel for grønne stammer uden mutationer i. Eksempelvis sætter man grøn x blå sammen. Der vil kun komme grønne unger, og man sælger dem derfor som grønne. En mand som har en grøn stamme, køber så disse fugle og parrer på sine egne. Problemet er at fuglene han købte, ikke er grønne, men grønne split blå. Altså med skjult arvelighed for blå. Derfor skal man vide lidt om, hvad man gør. Jeg vil i denne sektion prøve at forklare lidt grundlæggende om de forskellige typer af mutationer. Og lidt om hvordan de avler. Jeg vil kigge på fuldstændig dominant, ufuldstændig dominant og recessive. Jeg vil ikke kigge på kønsbunden, da der på nuværende tidspunkt ikke findes nogle kønsbundne mutationer i sorthovedet, rødhovedet, jordbærhovedet eller sodbrunhovedet. Der findes grundlæggende 3 typer af mutationer som tidligere nævnt. Der findes i alt ca. 15-16 selvstændige mutationer pt. Disse mutationer kan kombineres, så man får det, som man kalder kombimutationer. Eksempelvis kan man kombinere blå og en mørk faktor, så man får D blå, også kendt som cobolt. Eller man kan kombinere Ino og blå, så man får albino. Mulighederne er uendelig, og man kan kombinere mange forskellige mutationer. Eksempelvis pastel EF viol D blå. Her har man både blå, viol, pastel og mørkfaktor indblandet

Bastarder

Hver gang der opstår en mutation i en af de fire arter, parres den over i de andre arter indenfor få år. Dette er en kendsgerning. At det så ikke er smart, idet det er hvad vi kalder bastarder, er en helt anden side af sagen. Det sker for det meste i Holland og Belgien. Vi kan intet gøre ved det, så vi må derfor forholde os kritisk, når vi køber fugle og gøre alt for at udvaske bastarderne. Derfor er det utroligt vigtigt, at vide hvordan en artsren rødhovedet eksempelvis skal se ud. I teorien går der 7 generationer før man har en ”ren” ny mutation. Problemet er at de 6 forrige generationer, også sendes på markedet, for at tjene penge. Nogle køber dem og der bliver avlet unger, som så sælges. Men disse fugle er måske kun 80 % sorthovedet eksempelvis, og resten rødhovedet. Disse fugle er meget billigere end 7 generations fuglene. Så hvad køber danskeren på Zwolle? Så hvis du arbejder med mutationer i de fire arter med hvid øjenring, så sørg for at vide hvordan en artsren fugl ser ud. Specielt hvis man arbejder med nyere mutationer. Eksempelvis må en voksen rødhovedet blå, viol, osv. ALDRIG have mørke kinder. Hovedfarven skal være kridhvid foran. Sådanne ting skal man vide, når man arbejder med mutationer.

Navne

Et af de mest omdiskuterede områder indenfor mutationer, er navnene. Alle vil lave deres egne navne og alle vil ændre dem. Det er derfor svært at vide for begyndere, når samme mutation kan have 3-4 navne. Jeg har valgt at bruge den internationale nomenklatur, som laves af BVA og Mutavi. Det smarte bag disse navne, er at de bliver givet på baggrund af arveligheden og ikke farven. Altså bliver den ikke bare kaldt Carl Børge, fordi den ligner en Carl Børge. Man bruger navne, som beskriver mutationen. Dvs. en fugl med 100 % fjernet melamin kaldes albino. Indenfor en masse arter. Den hedder altså albino, pga. dens ændring. Eksempelvis hedder en fugl med 50 % reduceret eumelanin, pastel. Og sådan har hver type af mutation et navn, så en ny mutation bliver navngivet, efter hvordan den er muteret. Ideen med disse navne er at samme mutation, har samme navn på tværs af fuglearter og lande. I Danmark hedder den det samme, som i Holland. Det er ideen bag, men sådan er det desværre ikke endnu. Men jeg vil gøre mit for at fremme disse navne. Derfor bruger jeg de internationale navne på denne side. Eksempelvis hedder mørkegrøn, D grøn. Oliven hedder DD grøn. Cobolt hedder D blå, mauve, DD blå. Disse navne er ændret, fordi mauve og cobolt ikke fortæller at det faktisk er samme mutation, bare i EF og DF. Det nye navn er derfor mere logisk. En fugl med et mørk faktor hedder D og en fugl med to mørkfaktor hedder DD. Det er logisk! Det er cobolt og mauve ikke.

Recessive

Den mest kendte type af mutationer er recessive. Recessive er samtidigt også den sværeste arvelighedsform at arbejde med, hvis man tænker tidsmæssigt. Eksempelvis hvis man køber en enkelt lutino, og har grønne derhjemme, og gerne vil lave nogle flere lutinoer, så tager det mindst 2. Generationer, før man har en ny lutino. Når man snakker recessive mutationer, er der nogle begreber, som man skal kende. Split er det første. Split betyder skjult arvelighed. Dvs. en fugl kan have mutationen i sig, uden at man kan se det. Man kan sige at fuglen kun bærer en halv mutation, og at den skal have en hel mutation, før den bliver visuel. Problemet med split er, at man ikke kan se det. Lige meget hvad kan man ikke se split. En grøn fugl og en grøn fugl split blå er 100 % identiske visuelt. Split skrives oftest efter en skråstreg. Eksempelvis grøn/ino. Eller grøn/ino/blå, hvilket er en fugl med split til blå og ino. Oftest viser mange fugle sig at være split, når man parrer den på en mutation. En fugl uden split x en split fugl giver halvt af hver. Altså kører splitten videre, uden at man opdager det. På den måde kan split ligge i en flok grønne i mange mange år, før to splitter endelig parres sammen og man opdager det.
Her er et eksempel på hvordan recessive mutationer avler. I dette eksempel bruger vi en grøn og en blå. Man kan bare udskifte blå med andre recessive mutationer.

Grøn x blå = 100 % grøn/blå
Grøn x grøn/blå = 50 % grøn og 50 % grøn/blå
Grøn/blå x Grøn/blå = 25 % grøn, 50 % grøn/blå og 25 % blå
Grøn/blå x blå = 50 % grøn/blå og 50 % blå
Blå x blå = 100 % blå

Husk at ved grøn/blå x grøn/blå kan man ikke se forskel, på de grønne unger der kommer og på de grøn/blå unger, der kommer. Derfor må det anbefales at parre blå x grøn/blå, hvis det er muligt, i stedet for split x split. For ved blå x split, kommer der kun grønne med split til blå. Ingen grønne

Mutationer der er recessive indenfor de fire arter

NSL Ino (non sex-linked ino)
DEC
Pastel
Blå
Recessive broget
Dilute
Bronze fallow
Pale fallow

Ufuldstændig dominant

EF = Enkelt faktor
DF = Dobbelt faktor
Dominante mutationer er lette at arbejde med. De kan ses i første generation og man kan ikke have en fugl med skjult arvelighed. Altså ved dominante mutationer er der ingen split fugle og man kan altid se mutationen. Med få undtagelser. Eksempelvis på hvide fugle, eller hvor andre fuldstændig dominante eller ufuldstændige mutationer dækker over farven. Eks. Kan man ikke se andre mutationer på en DD grøn eller DD blå. I stedet for split fugle har man EF og DF fugle. Man må sige at en DF fugl er den fuldendte farve. Det er derfor man snakker om ufuldstændig dominant. Man har først mutationen, når man har en DF fugl. Forskellen på ufuldstændig dominant og fuldstændig dominant, er at man kan se forskel på EF og DF ved ufuldstændig dominant. Ved fuldstændig dominant er der kun arvemæssig forskel på EF og DF. Ingen synlig forskel
Her er et eksempel på hvordan ufuldstændig dominant avler. I dette eksempel bruger vi en grøn og mørk faktor. Man kan bare udskifte mørk faktor med andre ufuldstændige dominante mutationer

D grøn x grøn = 50 % D grøn og 50 % grøn
DD grøn x grøn = 100 % D grøn
D grøn x D grøn = 25 % grøn, 50 % D grøn og 25 % DD grøn
D grøn x DD grøn = 50 % D grøn og 50 % DD grøn
DD grøn x DD grøn = 100 % DD grøn

Mutationer der er ufuldstændig dominant indenfor de fire arter

Mørk faktor
Edged
Misty
Viol
Euwing

Fuldstændig dominant

EF = Enkelt faktor
DF = Dobbelt faktor
Der findes ikke mange fuldstændig dominante mutationer, men til gengæld findes der en del ufuldstændige dominante. Fuldstændig dominant og ufuldstændig dominant ligner meget hinanden. Forskellen er at man ikke kan se forskel på EF og DF ved den fuldstændig dominante. Det vil sige det faktisk er den letteste mutation at arbejde med. Man har den fuldstændige farve i første forsøg, lige meget hvad man parrer den på. Man kan ikke se forskel på EF og DF, men de avler stadig forskelligt, som henholdsvis EF og DF. Når man snakker dominant, kan man aldrig have en skjult arvelighed. Man vil altid kunne se farven. Der er dog undtagelser, hvor andre mutationer dækker over den fuldstændig dominante mutation. Eksempelvis kan man ingen mutationer se på en albino. Den er totalt farveløs og kan gemme på mange mutationer, også fuldstændig dominante og ufuldstændige dominante. Flere mørkfaktorer kan også dække over visse fuldstændig dominante og ufuldstændige mutationer. Der findes kun to fuldstændig dominante mutationer. Altså hvor man ikke kan se forskel på EF og DF
Her er et eksempel på hvordan fuldstændig dominant avler. Der er ingen forskel på hvordan fuldstændig dominant og ufuldstændig dominant avler. Hos fuldstændig dominant kan man ikke se forskel på EF og DF. Det er forskellen. Så for at vide om man har med en EF eller DF fuldstændig dominant at gøre, kan det nogle gange være nødvendigt at testparre.
I dette eksempel bruger vi en grøn og dominant broget. Man kan bare udskifte dom. broget med andre fuldstændig dominante mutationer

EF dom. broget x grøn = 50 % EF dom. broget og 50 % grøn
DF dom. broget x grøn = 100 % EF dom. broget
EF dom. broget x EF dom. broget = 25 % grøn, 50 % EF dom. broget og 25 % DF dom. broget
EF dom. broget x DF dom. broget = 50 % EF dom. broget og 50 % DF dom. broget
DF dom. broget x DF dom. broget = 100 % DF dom. broget

Mutationer der er fuldstændig dominante indenfor de fire arter

Dominant broget
Slaty

NOTE: Alle udregninger er teori. I praksis passer procenterne ikke 100 % på et kuld. Men laver man 100 unger på et par, passer teorien. Eller ud af 100 æg passer procenterne