Den første artsrene lutino jordbærhovedet, som arvede autosomal recessive, blev født i 1936 hos Mr. Prendergast i Adelaide, Australien. Disse fugle var meget svage. Det var ikke nemt at holde dem i live. Opdrættere formåede alligevel at bevare denne mutation. Et par eksemplarer blev eksporteret til Europa. Hvorvidt disse importerede lutino jordbærhovedet producerede afkom vides ikke, men vi mener ikke at de gjorde. Vi er praktisk talt 100 % sikre på, at de lutino jordbærhovedet, som findes i Europa i dag ikke er artsrene. Kun få ”artsrene” lutino jordbærhovedet kan være kommet til Europa. Disse mutationer var imidlertid meget svage. Fuglene må have været uddøde forholdsvist hurtigt. Selv i Australien, deres oprindelsesland, er antallet af ”artsrene” lutino jordbærhovedet meget begrænset. For et par år siden sagde formanden for den Australske dværgpapegøje forening, at der sommetider bliver født en lutino jordbærhovedet unge, men at disse normalt ikke reproducerer sig selv. Den naturfarvede jordbærhovedet har allerede problemer med at yngle, fordi ungerne er meget svage. Ino faktoren svækker dem yderligere.

Da den første lutino jordbærhovedet var født, overførte opdrættere denne recessive ino faktor til den sorthovedet. Derfor er ino faktoren, som er ansvarlig for lutino i sorthovedet, sodbrunhovedet og rødhovedet, opstået i jordbærhovedet. Fordi de importerede lutino jordbærhovedet længe har været uddøde og importen fra Australien er fuldstændig stoppet, er de lutino jordbærhovedet som findes i Europa opstået som følge af sammenparring med rødhovedet lutino, altså transmutering. På grund af sværhedsgraden ved at opdrætte NSL ino fugle, har kun et begrænset antal opdrættere haft held med dette. Det er en proces, som ikke altid forløber fejlfrit. En streng selektion er meget vigtig for at opdrætte gode unger, og fuglene må have alle karakteristiske tegn for en jordbærhovedet. Overgumpen skal være gul uden antydninger af hvid. En anden vigtig ting er afgrænsningen af masken. Der skal være en klar forskel mellem masken på en rødhovedet og en jordbærhovedet. Den jordbærhovedet har en meget karakteristisk maske form. Masken begynder i midten af issen, går i en bue rundt om øjet og snævrer ind ved halsen og starten af ”hagesmækken”. Hagesmækken udvider sig igen en smule på kinden, og ender to centimeter under næbspidsen. Der er ingen klar afgrænsnings mellem eller på kinderne og issen. Masken er skarp orange rød. For den rødhovedet sker separationen af masken mellem forhovedet og issen. Den går noget længere ned og kører tydeligt separeret i en mere eller mindre lige linje ned imod vingerne. Der er heller ikke nogen indsnævring af masken omkring halsen. Også størrelsen og holdningen af fuglen er meget vigtig. De skal have typiske ”jordbærhovedet” karakteristika. Et sidste specielt særpræg er formen af hovedet: Hovedet på en jordbærhovedet er som regel fladere end andre dværgpapegøje arter. Heldigvis kan vi se, at en del af disse transmutationer, efter mange års selektion og udholdenhed i denne svære opdrætsproces, ligner den originale lutino jordbærhovedet meget.