Mutationsavl og transmutationer - Ved du, hvad du laver?
Gennem de seneste år er der blevet hentet
mange fugle til Danmark fra Holland og Belgien. Dette er som
sådan ikke forkert. Der hvor den går galt, er at folk ikke aner
hvad de køber. Bare der står ”Sodbrunhovedet” på et skilt og
prisen er billig, så har folk handlet! Ikke noget med at kigge
på fuglene eller noget. Og det ØDELÆGGER hobbyen at folk køber
bastarder med hjem. Krydsninger mellem de forskellige arter. En
sodbrunhovedet kan eksempelvis godt indeholde 25 % rødhovedet.
Eller 5 % for den sags skyld. Stort set alle mutationer i
sodbrunhovedet og jordbærhovedet er parret over fra rødhovedet
og sorthovedet. Indtil disse fugle er avlet 99,9 % rene er de
intet værd. Men dem som kun er 80 % rene sælges jo også. Og hvad
køber danskeren på Zwolle markedet? En lutino sodbrunhovedet
50 % ren til 30 euro, eller en lutino sodbrunhovedet 98 % ren
til 100 euro? Man er nærig og køber bastarden, som egentligt
burde være aflivet. Den har jo INTET med en sodbrunhovedet at
gøre. Selvom prisen er den samme, kan folk ikke engang se hvad
der er artsrent og hvad der ikke er. Så her køber de oftest også
de dårligste fugle og det er synd og skam, og ødelægger hobbyen
fuldstændig. For nyligt fik jeg tilsendt en billede af sortøjet
gul og sortøjet hvid ”sodbrunhovedet”. Det var de købt som.
Fuglene på billederne var mere eller mindre 100 % rødhovedet. De
havde ikke engang en fjer af sodbrunhovedet. Disse fugle bliver
selvfølgelig også solgt som sodbrunhovedet. Og Karl Børge parrer
dem selvfølgelig på sine fine grønne sodbrunhovedet. Og BANG,
hele lortet er ødelagt til ukendelighed. Så HVIS du vil arbejde
med mutationer i sorthovedet, rødhovedet og specielt
sodbrunhovedet og jordbærhovedet, så HAR du bare at vide hvordan
den skal se ud. Man kører heller ikke bil uden kørekort, selvom
man kan! De mest basale ting som at rødhovedet ikke må have det
mindste mørke på kinderne, at sodbrunhovedet IKKE må have viol
overgump eller antydning af dette og i lutino må den
selvfølgelig ligeledes ikke have nogen som helst antydning af
hvidt i overgumpen osv. osv. Sæt dig ind i hvad du laver! Så
bliver det også meget sjovere, og du ødelægger det ikke for
andre. En af de mest basale ting ved mutationsavl indenfor de
fire arter, er at kende de forskellige arters kendetegn og
tegninger. Hvor stor skal masken på en sodbrunhovedet være? Hvor
langt om bagved må det røde på en rødhovedet gå? Hvad farve skal
overgumpen være?
Som sagt er mutationerne opstået i
forskellige arter, og derfor er det yderst vigtigt at kende
arten, hvor mutationen ikke er opstået. Eksempelvis er blå
opstået hos sorthovedet. Derfor er sodbrunhovedet, rødhovedet og
jordbærhovedet blå bastarder. Derfor skal man være ekstra
forsigtig her. Nedenunder er en liste over, hvor de forskellige
mutationer er opstået.
Skal du i gang med mutationer, så sæt dig
ind i baggrunden bag det. Specielt er mutationer i
sodbrunhovedet og jordbærhovedet YDERST komplicerede at arbejde
med, og her kræves en enorm baggrundsviden.
Sodbrunhovedet: Dilute og misty
Jordbærhovedet: Dilute og NSL ino(De
arstrene lutinoer er ”uddøde”)
Sorthovedet: Blå, mørkfaktor, pastel, viol
og bronze fallow
Rødhovedet: DEC, edged, recessive broget,
dominant broget, mottle, slaty, bronze fallow og pale fallow
Som det fremgår ovenover, er de fleste
mutationer opstået i sorthovedet og rødhovedet. Det vil også
sige, at de fleste mutationer i sodbrunhovedet og jordbærhovedet
er bastarder og transmutationer. Da disse to arter heller ikke
minder om sorthovedet og rødhovedet i strukturen, størrelse og
holdning, gør det arbejdet med disse ekstra svært.

ULOVLIG KOPIERING AF BILLEDER OG TEKST TOLERERES IKKE!