Den sjoveste del af at holde dværgpapegøjer er at se unger i kassen. Da dværgpapegøjerne er lette at opdrætte, kan man få meget ud af få fugle på mindre plads. Samtidigt findes der i dag et hav af mutationer, så der er udfordringer for alle i dværgpapegøjerne. Men for et opdræt kan lykkes, er der nogle ting, der skal opfyldes

Parret

Det er utrolig vigtigt med gode fugle til at avle med. Der bør altid avles på de bedste fugle, for at forbedre fuglene og dermed vores hobby. Bastarder kan under ingen omstændigheder tolereres når man holder dværgpapegøjer, dog er mange mutationer overført fra de forskellige arter. Man må derfor altid satse på at lave artstypiske fugle. Der er flere måder at få et godt par på. Oftest holder dværgpapegøjer sammen hele livet, så det kan derfor godt betale sig at lade dværgpapegøjerne selv vælge partner i en voliere. Dette er dog ikke altid muligt med mutations-avl. Når man har valgt de fugle der skal sammensættes, skal fuglene placeres i en lille voliere eller et kassebur. Det er godt at sætte fuglene sammen som unger, altså før de er udfarvet. Så har de efter min mening mindre ”krav” til partneren. Hvis ikke, må man håbe på at der er sympati mellem de to valgte fugle. Sammenparringer lykkes ikke altid. Ligesom os mennesker, kan alle dværgpapegøjer ikke lide hinanden. Det kan ske at man får to fugle, hvor sympatien er lig nul. Skiller man par af, for at parre dem på andre partnere, kan der oftest opstå problemer. Den bedste måde at omparre på er, efter min mening, at lade hunnen gå alene 3-4 uger inden hun får den nye partner. Det er oftest hunnerne, som husker de tidligere partnere. Det er også en god ide at lade hannen gå alene. På denne måde glemmer fuglene deres tidligere partnere og er dermed lettere at parre sammen. Det kan dog stadig være svært, hvis det gamle par kan snakke sammen. Jeg har bedst erfaringer med at bruge ”kede”-tricket, med at lade hunnen gå alene og røv kede sig. Så er hun mere åben overfor en ny han.

Opvarmning

Når det perfekte par er sammensat, skal der varmes op til yngel. Her er det altid vigtigt med god og næringsrig foder, for at opdrættet ender godt. En god opvarmning kan være forskellen på en middel og en god sæson. Foderet spiller en stor rolle. Den bedste og mest anvendte metode, til at varme fuglene op med, er spiret frø og en næringsrig kost. For at simulerer at det er forår, fodrer man fuglene med spiret frø(læs under foder), grønt og vitaminer. Spiret frø er helt klart en vigtig grundpille i det perfekte opdræt. Man kan også bruge opblødte frø, men virkningen er ikke helt den samme. Samtidigt kan man give fuglene små grønne planter, som eksempelvis mælkebøtter, hønsegræs og salat. Alt denne gode mad er med til at stimulerer fuglene. Udover en god foder kan man også stimulerer fuglene med friske pilegrene. Fuglenes kønshormoner stiger når de får friske pilegrene og kan føle foråret. Man kan bruge stort set alle slags pilegrene, men nogle slags er hårdere end andre. De blødeste slags er bedst, fordi fuglene lettere kan strimle dem. Personligt har jeg prøvet en del typer, men vender altid tilbage til dragepil. Den er fugtig og blød og fuglene elsker den.

Redekasse

En standard type redekasse

Når man har et perfekt par fugle, som er i stødet, skal de også have en redekasse. Redekassen sættes op når fuglene er i godt ynglehumør, cirka efter en 3-4 ugers opvarmning med spiret frø. Det skal frarådes at fuglene har redekasse året rundt. Dels fordi de vil yngle hele tiden og dels fordi der ikke vil være noget nyt for dem i foråret. Altså er de ligeglade med at yngle. De har jo altid kassen, hvorfor skal de så nu? Så det må frarådes. Har man flere fugle i volierer eller store bure, skal redekasserne hænges i ens højde, så fuglene ikke alle har én kasse, de vil have. Redekassen skal være en vandret type, men lodrette kan også bruges. Men efter min mening er der ingen ide i det. Redekasser kan laves af flere forskellige typer træ. Massivt træ, krydsfiner osv. Jeg bruger selv krydsfiner for at holde vægten på kassen nede. En redekasse skal typisk være 15 x 15 x 25 cm cirka. Redehullet skal være 4.5-5 cm i diameter til sorthovedet og rødhovedet, og lidt mindre til jordbærhovedet og sodbrunhovedet. De jordbærhovedet og sodbrunhovedet foretrækker nogle gange en kasse, hvor kassen er delt i to. Altså en skilleplade med et yderligere hul, så fuglene får et forrum og har sværere ved at se lyset når de ruger. Husk altid at køb eller lav en redekasse som let kan åbnes, men som fuglene ikke kan åbne. Der lægges normalt intet i bunden, det klarer de fint selv. Husk at give friske pile- eller birkegrene hver dag, når de bygger. Bygningen tager alt fra 7 dage, til en måned. Dværgpapegøjerne er meget kendte for deres imponerende bygningsværker i redekassen.

Æg

Nu skulle der gerne komme nogle æg i kassen. Dværgpapegøjerne lægger normalt en 4-6 æg. Har man mere end 6, er det bedst at fjerne nogle af æggene eller flytte dem over til et andet par. Æggene lægges med 1-2 dages mellemrum, og hunnen ruger normalt fra hun har lagt nummer 2-3 æg. Hun ruger derefter i ca. 21 dage, hvorefter ungerne gerne skulle klække. Det er en god ting at tjekke om æggene er befrugtet. Det kan gøres når der er ruget 5-7 dage på dem. Så bør man kunne se de første røde tråde i ægget. Man bruger en kraftig lommelygte til at lyse på æggene. Det er bedst at lade æggene ligge i kassen og lyse på dem der. Når der er ruget 14 dage på æggene vil de blive så mørke, at man ikke kan lyse igennem. Er de ubefrugtede, vil man intet kunne se. Hverken røde tråde eller noget andet.

Unger

Dværgpapegøje unge få dage gammel

Hvis man er heldig, har man nu unger i kassen. Det helt store spørgsmål er så bare hvor mange og hvad farver. Fugle i grøn serie vil have orange dun, mens fugle i blå serie vil have hvide dun. Det er vigtigt at forældrene får opmadnings/æggefoder når ungerne er klækket. Det kan gives i en separat skål. Hold øje med at ungerne vokser regelmæssigt. 3-4 unger i et kuld er godt, mens 5 er lige mange nok. I sidste ende går det ud over størrelsen på ungerne. Har man 5 unger og har mulighed for at flytte en af ungerne, bør man gøre det. Der er oftest intet problem med at flytte ungerne, bare de flyttes til par med jævnbyrdige unger. Altså ikke 10 dages forskel. Nogle fugle har store problemer med at plukke ungerne. Det er for nogle fugle et stort problem og der er ingen perfekt løsning. Det bedste er at flytte ungerne, men det er ikke altid muligt. Normal plukning er ikke decideret skadeligt, men heller ikke godt. Til gengæld er det galt, hvis forældrene plukker slagfjerene. De kan have problemer med at gro ud igen. Jeg har før prøvet at sætte ungerne i bunden af buret, lægge net over kassens tag, så forældrene ikke kan komme derind, men godt fodrer. Den bedste løsning har dog været at smøre ungernes plukkede steder med eddike. Det kan forældrene ikke lide. Det virker ikke altid, men er umiddelbart mit bedste bud på en løsning

Ringmærkning

Jeg mener at det er utrolig vigtigt at ringmærke fuglene, faktisk bør ALLE gøre det. Dels for at kende forskel på ungerne, alder og skjulte farvemutationer. Man kan købe lukkede årsringe gennem DAK til dværgpapegøjer, eller LDF. På sådan en ring er der et størrelsesnummer, som fortæller ringens størrelse. Derefter et årstal og en farve. Hvert år skifter ringene farve. Og til sidst et indifikationsnummer, som er unikt for hver fugl. Ungerne ringmærkes når de er ca. 9 dage gamle og lige er begyndt at åbne øjnene. Fødderne begynder også at skifte farve på det tidspunkt. Det er en kunst at finde det rigtige tidspunkt. Er foden for stor, kan ringen ikke komme på. Er den for lille, falder den af. Det kræver lidt træning. Man bøjer de 3 længste tæer fremad, og den sidste tå bagud. Ringen føres over de 3 sammentrykkede tæer og ringen skubbes ned og den bagudrettede tå trækkes gennem ringen. Ringen må ikke komme over ”knæet” eller ledet. Den skal sidde på det nederste led. Husk at tjekke at ringen ikke er faldet af, dagene efter den er sat på. Det er en god ting at registrerer alle unger. Bla. findes der et program kaldet Arveplan til dette formål