Recessiv broget - Recessive pied

Recessiv broget er en af de sjældnere mutationer. Samtidigt er det også en utrolig spændende mutation. Recessiv broget opstod først i Rødhovedet i starten af 1990'erne hos Martin Jonker i Holland og senere også hos Koos Hammer. Den er senere også opstået i sorthovedet hos Guido Kempeneers. Disse fugle i sorthovedet er umiddelbart opstået spontant, og er ikke transmutationer. Men det er altid svært at sige med 100 % sikkerhed.
Som sagt er recessiv broget en af de mere sjældne mutationer. Det har taget en del tid at få etableret en god stamme af recessiv broget. Umiddelbart er mutationen ikke mere sart end andre, men der har været en del ”opstarts” problemer med denne farve. Stadig i dag er den ikke almindelig og prisen kan sagtens ligge på 500 euro parret. Recessiv broget findes ikke i Danmark – Endnu


Recessiv broget blå



Recessiv broget grøn


Recessiv broget var til at starte med stort set helt gul. 95 % gul, med enkelte grønne fjer indimellem. Ved hjælp af selektering er det lykkedes at lave fugle på 60-80 % broget, altså med mange flere grønne eller blå fjer. Recessiv broget er en mutation, hvor man ser en reduktion af eumelanin over hele kroppen. Som sagt varierer reduktionen, men til at starte med var eumelaninet næsten 100 % fjernet. Altså en helt gul fugl med enkelte grønne fjer hist og her. I blå serie bliver den selvfølgelig næsten helt hvid med enkelte blå fjer hist og her. Maskefarven hos den rødhovedet i grøn serie bliver også mindre. Det gør den fordi der også sker en mindre reduktion af det røde farvestof i hovedet. Hos den sorthovedet bliver maskefarven også mindre. Der sker ingen ændringer i tæer, negle eller øjne. Billeder af recessiv broget sorthovedet findes på Guido Kempeneers' hjemmeside. Du finder et link til siden under fanebladet Links




For nyligt fik jeg nogle billeder, af nogle meget specielt pigmenteret recessiv broget, af en bekendt i Holland, Huig Van Beelen. Huig har 5 par split x split og 7 par split x recessiv broget, så han er en af de helt store indenfor opdræt af recessiv broget. De to unger på billedet er meget specielt broget og det er ikke normalt at recessiv broget ser sådan ud, men jeg syntes alligevel af de var meget spændende.
Alle billeder og fugle i artiklen er fra Huig Van Beelen, Holland